Peter Sommer på Realen
Fredag d. 27. november 2026 kl. 20.00 Dørene åbner kl. 18.30 Billetpris kr. 395 + gebyr Siddende koncert
Peter Sommer alene med Palle i verden 2026
Hvor er vi stolte! Vi får besøg af Danmarks nok drøjeste sangskriver, Peter Sommer, og den altspillende publikumsfavorit der aldrig får birollebetændelse, Palle Hjort, som sammen vender tilbage til de skrå brædder bl.a. hos os
Vi kan glæde os til en dramatisk duo som har overgået sig selv med et pragtstykke af lys, lyd og kostumeparade igennem hele deres show. De bringer tidernes nok mest tvivlende men ikke tvivlsomme sangkatalog af store (og små) sange længere ud end scenekanten i et show i to akter, som de har valgt at kalde "Ej Blot Til lyset - Ej Blot Til Mørket".
Peter Sommer har i mere end 20 år skrevet og udgivet sange der ikke forsøger at forenkle verden - hvor de lette spørgsmål sjældent bliver besvaret, men de svære og vigtige spørgsmål bliver stillet. I duoformationen med tangentbokseren Palle Hjort bliver både de allermest og allermindst kendte sange fra Sommers hånd stillet til skue i nyt lys, nye scenografier og ikke mindst nye musikalske fortolkninger. Frit men ikke manuskriptløst kan du glæde dig til genhør med gamle favoritter og i en særdeleshed til uropførelser af nye fortolkninger fra duoens kommende plade PSPHPT II, som udkommer i forbindelse med turnéen.
Vi glæder os!



