Anders Blichfeldt på Realen

Anders Blichfeldt på Realen

Lørdag den 14. november 2026 kl. 20.00 Billetpris kr. 350 + gebyr. Siddende koncert

ANDERS BLICHFELDT: SOLO

En livsrejse i musik og historier - solo, ærligt og helt tæt på

Efter kæmpe succes med hittet Tik Tak - der ramte det voksne Danmark og blev et viralt fænomen - er Anders Blichfeldt her i 2026 klar til at tage på endnu en nærværende og energifyldt soloturné, hvor han inviterer publikum med på en personlig og musikalsk rejse gennem livets mange faser.

Med over 30 år på den danske musikscene, utallige hits med Big Fat Snake, og en voksende solokarriere med både dybde og humor, er Anders mere relevant end nogensinde.

Turnéen bliver et musikalsk one-man-show, hvor Anders står alene på scenen med sine instrumenter og leverer alt fra ikoniske Big Fat Snake-klassikere til nye, rørende sange og anekdoter fra et levet liv ? krydret med bidende humor, ærlig refleksion og uforudsigelige øjeblikke. Anders sætter ord på en livsfase, mange kan spejle sig i.

Vi skal grine. Vi skal synge med og vi kommer til at fælde en tåre eller to. For det her er ikke bare en koncert - det er et møde med en kunstner, der tør stå ved, hvor han kommer fra, og hvem han er blevet. Fra rockikon til TV-vært, fra ungdommens vilde år til farfar med fire børnebørn - Anders' historier rammer lige i hjertet, og han er et bevis på, at det aldrig er for sent at forny sig, finde sin stemme og tage på nye eventyr.

Glæd dig til en aften, hvor musik og fortællinger smelter sammen til én stor livsfejring - med én af Danmarks stærkeste stemmer i centrum.

Det bliver simpelthen så godt!

Kh Team Realen

Del arrangement