Villy Søvndal med foredrag og orkester på realen

VILLY SØVNDAL MED FOREDRAG OG ORKESTER PÅ REALEN

FOREDRAG OG KONCERT MED VILLY SØVNDAL OG ORKESTER PÅ REALEN

Lørdag d. 19. august kl. 19.00 foredrag “ Med håbet som drivkraft “ og kl. 20.30 koncert med “Herreværelset“ – dørene åbner kl. 17.30.

Lørdag d. 19. august kl. 19.00 foredrag “ Med håbet som drivkraft “ og kl. 20.30 koncert med “Herreværelset“ – dørene åbner kl. 17.30.

Kl. 19.00 – Foredrag med Villy Søvndal “ Med håbet som drivkraft “
Kl. 20.00 – Pause
Kl. 20.30 – Koncert med “ Herreværelset “
Kl. 21.15 – Pause
Kl. 21.45 – Koncert med “ Herreværelset “
FOREDRAG MED VILLY SØVNDAL
” Med håbet som drivkraft ” er titlen på Villy Søvndals nye bog, som han har skrevet i samarbejde med Kolding-forfatteren Ole Sønnichsen. Bogen er på gaden 10. oktober og udkommer på Gyldendals forlag.

Det er en bog om politik, fremskridt og verdens tilstand. Og selvom der har været stille om Villy Søvndal siden 2013, hvor han fik en blodprop i hjertet og øjeblikkeligt trak sig tilbage fra den politiske scene, så har hans tanker ikke stået stille. Og nogen af dem fås nu i bogform.

Blandt de mange budskaber i bogen er, at verden er blevet et bedre sted, selvom mange ikke opfatter det sådan.

“Med håbet som drivkraft går imod det dystre billede af verden, som medierne tegner i disse år, og tager i stedet udgangspunkt i det faktum, som understøttes af tal og statistikker, at verden aldrig har bevæget sig fremad med så store skridt som nu. Vi må aldrig holde op med at tro, at vi kan gøre verden til et bedre sted at leve trods diktaturer, krige, flygtningestrømme og terrorangreb”, står der blandt andet i pressemeddelelsen fra forlaget.

Med håbet som drivkraft er Villy Søvndals personlige beretning fra det globale, politiske maskinrum, men han fortæller også om en nøjsom opvækst i Vestjylland, om store rejser ud i verden som ung, og han inviterer læseren ind bag facaden i international politik.



KONCERT MED VILLY SØVNDAL OG “HERREVÆRELSET”




Herreværelset – Er en trio der netop er genopstået efter flere års pause.
Trioen, der består af Niels Hjort-Petersen, Jens Hjort-Petersen og Villy Søvndal, startede med at spille sammen i seminarietiden.

Efterfølgende har de 2 brødre Niels og Jens dyrket meget musik og spillet i flere bands, blandt andet Back to Blue og The Boss.

Villy har brugt tiden på visesang og politik. Om det kan høres at Villy har været rundt på diverse kontinenter og samle musikalsk inspiration vil vise sig når de optræder på REALEN og vi glæder os.

De spiller sange som de finder sjove og underfundige, og vi glæder os meget til at høre trioen slå sig løs på REALEN.

Ses til en fantastisk aften på REALEN – vi glæder os helt vildt!

Kh Team Realen
Del arrangement