Lis Sørensen på Realen

Lis Sørensen på Realen

Onsdag den 24. juli. 2024 kl. 20.00. Dørene åbner kl. 18.30. Billetpris kr. 425 + gebyr. Stående koncert.

Sæt kryds i kalenderen d. 24 juli 2024, for der kommer Lis Sørensen og spiller et brag af en koncert på Realen.

Med sin altid varme og stærke vokal i centrum er en aften i hendes selskab ikke blot en rejse ned ad Memory Lane, men en intens og energisk væren i øjeblikket. Mere end en million album har hun solgt gennem karrieren, og med årene har Lis Sørensen indset, at hendes virkelige drivkraft ligger i mødet med publikum. Når hun fra scenen mærker sangene tage fat i publikum, så tager de også fat i Lis Sørensen selv.

Disse øjeblikke opsøger hun, og derfor optræder Lis nu efter flere årtier mere flittigt end nogensinde før. Med en imponerende samling sange, står Lis Sørensen knivskarpt i nutiden og formidler fortidens hits med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes kærlighed til repertoiret, – sangene er med årene flyttet ind i hende og ind i os og nye sange venter på at flytte ind.

Tag din partner, ven eller nabo under armen og få jer en hyggelig aften her på Realen. Kh. Team Realen ♥

Del arrangement